For mange forlag har \u00e6ndringer i kundernes adf\u00e6rd og global konkurrence, \u00f8get behovet for en (digital) transformation af deres forretningsmodeller. Vi forklarer, hvorfor en \u00e6ndring er n\u00f8dvendig, og hvad de vigtigste \u00e5rsager er.<\/p>\n\n\n\n
Traditionelle trykte medier har altid konkurreret med andre medieformater s\u00e5som radio, tv osv. Men med udviklingen af internettet \u2013 fra sociale medier til streaming, til 24\/7 adgang via smartphones eller ChatGPT \u2013 er det ikke kun andre forlagsvirksomheder, der konkurrerer om brugernes opm\u00e6rksomhed. Det er hele internettet.<\/p>\n\n\n\n
Hvor det tidligere var sv\u00e6rt og meget lokalt at dele ikke-professionelt skrevet indhold, er det nu nemmere end nogensinde at dele meninger, information og underholdning i alle medieformater p\u00e5 hele internettet. Det betyder, at mediehuse ikke kun konkurrerer med andre brancher, men ogs\u00e5 med hver eneste person, der deler deres indhold (betalt eller gratis) p\u00e5 internettet.<\/p>\n\n\n\n
Som vores Director Media in Sales Christoph Hauschild siger:<\/p>\n\n\n\n
\n“Papir er ikke l\u00e6ngere den hurtigste m\u00e5de at f\u00e5 nyheder p\u00e5. I den digitale tidsalder kan du f\u00e5 nyheder n\u00e5r som helst via din smartphone.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Dette betyder dog ogs\u00e5 en enorm \u00e6ndring i, hvordan man genererer oms\u00e6tning. Selvom traditionelle forlag m\u00e5ske er opfinderne af abonnementsmodellen, har abonnementerne sj\u00e6ldent finansieret hele driften. I stedet var det annoncerne, der blev trykt i aviserne og magasinerne, der udgjorde den st\u00f8rste del af indt\u00e6gterne.<\/p>\n\n\n\n
Med overgangen til digitale medier er annoncer ikke l\u00e6ngere en b\u00e6redygtig m\u00e5de at finansiere en hel avis eller et helt magasin p\u00e5. Indholdet i sig selv og abonnementet<\/a> p\u00e5 det skal v\u00e6re den vigtigste indt\u00e6gtskilde.<\/p>\n\n\n\n
De fleste forlag ser dog stadig annoncer som en ekstra indt\u00e6gtskilde. I en unders\u00f8gelse fra Reuters blev forlagene spurgt om de vigtigste indt\u00e6gtskilder. Abonnementer og medlemskaber toppede listen med 77 %, men lige efter fulgte displayannoncer og sponsorater (69 %) og native annoncer (sponsoreret indhold, 59 %).<\/p>\n\n\n\n
(Kilde: Reuters, 2024<\/a>)<\/p>\n\n\n\n
3. Problemet med betalingsv\u00e6ggen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Mens streamingtjenester er langt foran, n\u00e5r det g\u00e6lder personalisering og digitale portef\u00f8ljer, befinder mange traditionelle forlag sig stadig i de tidlige stadier af deres transformation. De fleste tilbyder selvf\u00f8lgelig et digitalt abonnement, men der er stadig meget “voksev\u00e6rk”, som skader kundernes tillid.<\/p>\n\n\n\n
En af de st\u00f8rste udfordringer for traditionelle forlag ligger i internettets historie. Video og musik var aldrig frit tilg\u00e6ngeligt i internettets barndom (ikke mindst p\u00e5 grund af begr\u00e6nsninger i indl\u00e6sningshastigheden). Det f\u00f8rste mange aviser og magasiner gjorde, var imidlertid at tilbyde hele deres katalog gratis, da de troede, at onlineannoncer ville skabe tilstr\u00e6kkelig oms\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n
Da det ikke fungerede p\u00e5 lang sigt, har overgangen fra alt-gratis til betalt indhold v\u00e6ret en kamp, da det er meget sv\u00e6rere at overbevise folk om at betale for noget, der tidligere var gratis. <\/p>\n\n\n\n
I Reuters-unders\u00f8gelsen blev l\u00e6sere fra Tyskland, \u00d8strig og Schweiz spurgt, hvor mange der betalte for deres nyheder. Samlet set betaler kun 15 % for deres daglige nyheder, mens 62 % direkte angiver, at de ikke er villige til at betale for deres nyheder. Schweiz er lidt mere accepterende over for nyhedsabonnementer, mens Tyskland er meget imod det.<\/p>\n\n\n\n
Udgivere gjorde overgangen fra gratis indhold til betalingsmure endnu v\u00e6rre ved at beg\u00e5 to store fejl inden for abonnementsforretningsmodeller (som tidligere fungerede godt med trykte abonnementer):<\/p>\n\n\n\n
\n
- De kommunikerede ikke med deres kunder.<\/li>\n\n\n\n
- De gjorde det nemt at abonnere, men sv\u00e6rt at pause eller opsige.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
Derudover har traditionelle forlag ofte sv\u00e6rt ved at opgradere eller krydss\u00e6lge deres digitale abonnementer med deres trykte abonnenter. Is\u00e6r dem, der er i risiko for at opsige deres abonnement<\/a>, og som kunne overtales til at abonnere til en lavere pris og f\u00e5 adgang til mere onlineindhold (24\/7, arkiver, digitale spil osv.).<\/p>\n\n\n\n
Unders\u00f8gelser og indt\u00e6gtsanalyser har vist, at kundernes accept og konverteringer er direkte p\u00e5virket af, hvor nemt det er at opsige eller stille et abonnement p\u00e5 pause. At vide, at udgangen ikke vil blive blokeret eller forvandlet til en forhindringsbane, resulterer automatisk i h\u00f8jere abonnementsrater. Det samme g\u00e6lder fuld gennemsigtighed i abonnementet, herunder produktopdateringer og potentielle pris\u00e6ndringer.<\/p>\n\n\n\n